Nedenfor kan du læse de seneste nyheder fra Dansk autoglas.
Store autoruder kræver godt løftegrej
Glarmesterlauget i Danmark
Motor-Magasinet 28. januar 2013, 1. sektion, side20
VÆRKSTED HW Glas og Autoruder har god glæde af firmaets løftekran til store ruder til lastbiler og busser.
-Det er blevet meget lettere og hurtigere for os at arbejde med de store ting.
Rationalisering af arbejdsgange har forbedret den service, vi yder vores kunder.
Og så har det naturligvis forbedret medarbejdernes arbejdsmiljø, så de nu helt kan undgå tunge løft, fortæller Flemming Wifstrand, HW Glas og Autoruder på Gl. Køge Landevej i København.
Robert Lau fra Dansk Autoglas var forleden på besøg hos medlemmet for at se nærmere på firmaets løftekran til store ruder til lastbiler og busser -men også for at se, at det at skifte en forrude i en personbil ikke er så ligetil, som mange tror. Og for at høre om, hvordan virksomheden har udviklet sig på det seneste.
Flemming Wifstrand, der har overtaget virksomheden efter sin far Henning, fortæller, at det ikke er længe siden, der blev lavet en analyse af, hvordan værkstedet fungerede rent logistisk for at se på, om både arbejdsgangene og arbejdsmiljøet kunne blive bedre.
Det var en god øvelse for ved at omstrukturere værkstedet og investere i en stor løftekran kunne lageret af autoruder effektiviseres i to etager og samtidigt gøre det langt nemmere at manøvrere store autoruder til de store køretøjer.
Let og hurtigt
Overværelsen af udskiftningen af forruden til en lastbil viser tydeligt, at det går både let og hurtigt.
Medarbejderne Stig og Daniel er et veltrænet team, og de skifter ved hjælp af den store løftekran og uden ord imellem sig hurtigt ruden - de ved hver især præcist, hvad den anden laver og hvordan.
Først skilles lastbilens front ad så ruden blotlægges.
Så præsenterer Stig det han kalder værkstedets bedste værktøj: Rudeudskærer med bomuldsstreng.
-Bomuldsstrengen er nem at kontrollere helt ude i hjørnerne, og den laver aldrig skader, konstaterer han.
Inden ruden bliver skåret ud, bliver løftekranen sænket ned fra værkstedets loft og sugekopperne sat fast, så ruden er sikret.
Når den defekte rudes limstreng er gennemskåret og ruden er løs, løftes den ud og køres væk hængende i kranen.
Imens er Daniel i gang med at skære limstrengen væk fra falsen - det kræver præcision og håndelag for lidt af den gamle limstreng skal blive siddende - det giver den bedste vedhæftning, og man undgår skader på karossen. Alligevel skal man være helt præcis, så der bliver en jævn og glat flade til den nye lim, og man skal udgå at ridse karossen af hensyn til rust.
Daniel bruger en gammel kittekniv, som han selv har tildannet.
-Jo, der findes moderne værktøjer, men de har tyndere blad og bøjer nemt, så man kan komme til at ridse, forklarer han.
Stig klargør den nye rude med primer, der lige skal sidde lidt, inden han lægger en ny limstreng. Herefter føres ruden på plads med løftekranen, og da den bærer al vægten, behøver Stig og Daniel kun at styre og justere ruden på plads.
På spørgsmålet om udskiftning af forruder i busgaragen svarer Flemming Wifstrand: -Vi har overvejet at købe en supersmart lille løftelift, der kan skilles ad i to dele, så vi kan have den med i bilen. Det vil styrke vores service, når vi skal ud til en busgarage for at skifte en rude. Igen er både rationalitet og arbejdsmiljø i højsædet, og det er Stig glad for: -Jeg har jo allerede slidt en mester op, og nu er så jeg i gang med sønnen, griner han.
Lang revne
Inden lastbilen gøres færdig, tager Stig og Daniel fat på udskiftning af en taxa-forrude med en lang revne. Bilens lister, vinduesvisker og ledning med mere fjernes, så ruden er blotlagt. Overværelsen gør det klart, at hvis man skal udføre denne type arbejde, så kræver det omtanke - navnlig i vintervejret spiller både temperatur og vind ind, hvis man skifter ruder på en parkeringsplads eller i vejsiden - på værkstedet er der 15-16 grader, der er ingen vind, der kan hvirvle støv og sand rundt, der kan lande i primer og limstreng.
Selve montagen viser helt tydeligt, at det kræver to mand at løfte ruden præcist på plads for at opnå den fornødne kvalitet, men også for at overholde arbejdsmiljøet.
-Et énmandsfirma med mobil montering behøver selvfølgelig ikke tænke på arbejdsmiljø - her er indehaver sin egen og kan frit gøre med sin ryg, som han vil, påpeger Robert Lau, Dansk Autoglas.
22-10-2009 | Tro på fremtiden i Dansk Autoglas
Ved landsmødet for Dansk Autoglas var hovedtemaerne certificering, mobilt arbejde og en tro på fremtiden.
Landsmødet for Dansk Autoglas blev i år afholdt d. 21. oktober 2009 på Glarmesterskolen ved Holbæk. Der...14-08-2009 | Trafiksikkerhed og slidte frontruder
Sammen med bl.a. brancheforeningerne for autoglas i Sverige og Norge står Dansk Autoglas bag et studie af hvilken betydning slidte frontruder har på trafiksikkerheden.
Undersøgelsen skal belyse problematikken ved at køre...08-07-2009 | Ny suveræn vinder af autoglarmesterprisen
I forbindelse med overrækkelsen af svendebreve til de nyudlærte glarmestre på glarmesterskolen ved Holbæk d. 26. juni 2009, blev også autoglarmesterprisen uddelt.
Prisen har en værdi af 2000 kr. og uddeles...25-03-2009 | Pressemeddelelse fra Dansk Autoglas
Pressemeddelelse fra Dansk Autoglas
Tid vundet, førlighed måske tabt.
Hans Hansen var sælger og som sædvanligt bagud i forhold til hvad han skulle nå. Da bilen fik et stort stenslag i synsfeltet og...31-10-2008 | Autoglarmester Daniel Andersen nr. 3 til autorude VM
Danske tilskuere der kiggede med fredag og lørdag i uge 43, var vidne til en flot præstation, da autoglarmester Daniel Andersen fra Jydsk Bilglas i Kolding blandt 11 deltagere fik en tredjeplads ved IMFC - International Master Fitter...01-07-2008 | International Master Fitter Competition
I forbindelse med Glasstec 2008 i Düsseldorf d. 21. - 25. oktober bliver der afholdt verdensmesterskaberne i autoglas arbejde. Deltagere fra hele verden vil dyste om titlen som verdensmester. Daniel Andersen fra Jydsk Bilglas i Kolding, der...01-05-2008 | Nordisk mester i autoglas
Lørdag d. 26. april blev de nordiske mesterskaber i autoglas arbejde afholdt på Hotel Olavsgård uden for Oslo, Norge. Mesterskaberne blev afholdt i forbindelse med Nordisk Bilglasdag 2008, som er en kombination af messe og...